Kulturelt indslag 20/10-13

 

18.10.2013

Odd Fellow logen dyrker også de kulturelle aktiviteter.

Brødrene i loge nr. 119 Erik Glipping har efter de sidste tre logemøder overværet interessante og informative fortællinger med oplevelser fra pilgrimsruten Caminoen, sprittens vej til Danmark og om slaget ved Taphede.

 

Ady Vibeke Schmidt fra Viborg fortalte og viste billeder fra sine utallige pilgrimsvandringer i det nordspanske område. Logebrødre og deres ledsagere fik et godt indblik i vandringens strabadser, glæder, natur- og kulturelle oplevelser, hvor fysiske og psykiske oplevelser blev delt i et godt socialt sammenhold. Ady Vibeke Schmidt fortale, at man som pilgrim oplever og lærer mange nye ting. Blandt andet kirkegangen, når pilgrimmene modtage velsignelser, er der ting som skal læres, gøres og siges, som uanset nationalitet og tro skal respekteres.

En god beretning, som gav nogle af tilhørerne lyst og interesse for selv at melde sig på en pilgrimsrejse.

 

Historikeren John Weile er en viden mand, når det gælder folkeminder og ikke mindst, når det gælder slaget på Tarphede. John Weile har tidligere gæstet loge nr. 119 Erik Glipping og fortalt om Kong Erik Glipping, hvem logen har taget navn efter. Igen har John Weile været gæstetaler i logen. Denne gang var emnet ”slaget på Taphede” den 6. oktober 1334, hvor grev Gerts holstenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under prins Otto, som blev taget til fange. Der er i Tapdrup rejst en mindesten om slaget.

 

Snapsens vej blev præsenteret af Karl Otto Rybjerg, Fandrup, som i mange år har arbejdet med og transporteret snapsen fra Ålborg til mange steder rundt om i Europa. Snapsens historie blev fulgt op med smagsprøver og dertil hørende spiseligt. Brødrene i loge 119 Erik Glipping fik en god orientering om snapsens vej gennem de forskellige processer og til den stod på bordet hos forbrugeren / nyderen.

”Jeg er meget tilfreds med den kulturelle udvikling og de gode indslag logen gennemfører”, siger logens overmester Mads Salling. ”Vi er en ung loge med mange yngre brødre, som er med på at skabe fornyelse omkring de kulturelle og lokalhistoriske oplevelser. En logeaften er på denne måde en god kombination af et traditionelt logemøde, det selskabelige samvær og de forskellige indlæg. Det hører med til et godt logeliv”, siger Mads Salling.

 

Logen har planlagt flere aktiviteter, som blandt andet omfatter foredrag om Danmarks deltagelse i de internationale operationer, en virksomheds miljøcertificering og om bloddonorkorpset.

Nærmere oplysninger kan indhentes hos:

 

Overmester Mads Salling…………….....……..……..tlf.: 2146 9855

Pressekontakt Torben Alstrup-Nielsen. …......…tlf.: 4044 6501

Distriktsdebuterede storsirer Kurt Rahbek...... tlf.: 5162 1175