Erik Glippings historie

Kong Erik 5. Glipping (Klipping)

 

Født 1249

 

Regeringsperiode 1259-1286

 

Erik Glipping afbildet i et håndskrift fra ca. 1282.

 

Revals (Tallins) stadsret.

 

Forældre

Christoffer 1. Margrete Sambiria (Sprænghest)

Kong Christoffer (1219-1259) var søn af Valdemar Sejr og dronning Beringeria. I 1248 blev han gift med Margrete Sambiria (Sprænghest) (1230-1282) datter af fyrst Sambor og Mechtilde.

 

Christoffer og Margrete fik børnene:

 

 

Erik, 1249-86, senere konge under navner Erik 5. Glipping

Mechtilde, gift med Albrecht af Brandenburg.

Margrete, gift med Johan af Holsten.

Ingeborg

Valdemar

Niels

 

Christoffer kom i en uforsonlig strid med ærkebispen Jakob Erlandsøn.

 

Da denne strid var på sit højeste, døde kongen pludselig i Ribe (29.maj 1259) af forgiftet altervin. Rygtet fortæller at han blev forgivet af abbed Arnfast fra Ryd Kloster, som havde skænket vinen.

 

Derefter tog Margrete, kongens enke, styret på sønnen Eriks vegne.

 

Ved faderens død i 1259 er situationen den, at fyrst Jaromar af Rügen sammen med hertug Erik af Sønderjylland (efterkommer af kong Abel), har invaderet Sjælland og indtaget København.

 

Jarmers Tårn og Jarmers Plads i København er opkaldt efter fyrst Jaromar

her gennembrød byens befæstning.

 

Efter et stort nederlag i 1261, bliver både enkedronningen og Erik taget til fange. De blev holdt i fangenskab i Hamburg, men det lykkedes dronning Margrete at sikre sig hjælp fra hertug Albert af Braunschweig, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark. Her genvandt hun initiativet, hvorefter hun i 1264 hentede sin nu myndige søn Erik hjem til sin plads på tronen. Erik krones til konge i Viborg, og den mægtige ærkebiskop Jakob Erlandsøn bandlyser de bisper, der har deltaget.

 

Erik blander sig i striden i Sverige, hvor Valdemar og Magnus kæmper om magten, og Erik støtter først Magnus og siden Valdemar. I 1277 hærgede danske styrker langt ind i Sverige.

 

For at finansiere disse eventyr foretog Erik møntforringelse. Hans besynderlige tilnavn beror formentlig på hans klipning (devaluering) af landets mønt. Erik gik så langt som til at optage tvangslån hos kirken.

 

De utilfredse stormænd tvang i 1282 kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte "danehof". Kongen blev tvunget til at underskrive en "håndfæstning", som man vel kan betragte som Danmarks første grundlov. Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene har nu udspillet deres rolle, og det er ikke længere bønderne, der vælger kongen. Men man beholder dog skikken med at hylde kongen på tinge.

 

 

 

Under en jagt den 22. november 1286 ("Cæcilienat") søgte kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup. Her blev de overfaldet af en gruppe udklædte mænd, som myrdede dem alle.

 

Finderup er en landsby sydvest for Viborg. Kort efter drabet blev der rejst et bodskapel på stedet; men det blev nedbrudt i det 16. århundrede.

 

Kongen gravlægges i krypten til Viborg Domkirke. Efter kirkens brand i 1726 bliver kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret.

 

På Danehoffet i pinsen 1287 dømtes ni mand for drabet:

 

Grev Jakob af Halland

Marsk Stig Andersen Hvide

Ridder Peder Jakobsen

Ridder Peder Porse

Ridder Niels Hallandsfar

Ridder Arved Bengtsen

Ridder Niels Knudsen

Væbner Rane Jonsen

Væbner Aage Kagge

 

 

Straffen for alle ni var fredløshed.

 

De flygtede til Norge, hvor de ventede på en passende lejlighed til at vende tilbage.

 

I Christoffer 2.s håndfæstning (1320) blev det bestemt, at de fredløse, deres arvinger og alle, hvis gods uretmæssigt var blevet konfiskeret, skulle have deres ejendomme tilbage.

 

Mordet i Finnerup Lade. Gl. litografi fra Hjortshøj Museum

 

Erik Glipping blev begravet i Viborg Domkirke

HIC IACET ERICUS REX DANORUM FILIUS CHRISTOPHORI QVI O(biit) ANNO D(omi)NI MCCLXXXVI

 

Her hviler Erik danernes konge, Christophers søn, som døde i Herrens år 1286

 

I Finderup rejstes i 1891, på foranledning af Thor Lange, et 2,7 m højt granitkors til minde om begivenheden.

Ved mindesmærket står et skilt med følgende tekst:

 

 

 

Mindesmærket for Erik Glipping

 

Mindesmærket for mordet på Kong Erik Glipping blev opstillet i 1891 på foranledning af forfatteren etatsråd Thor Lange (1851 - 1915). Det er tegnet af J.B. Løffler (1843 - 1904), som var arkitekt og middelalderarkæolog tilknyttet Nationalmuseet.

 

Den latinske tekst "Ne cadant in obscurum" lyder i oversættelse: Lad dem ikke falde i mørket - dvs. lad dem ikke blive glemt.

 

Mordet i Finderup

 

Sct. Cecilie nat, d. 22. november, 1286 fandt mordet på kong Erik Glipping sted. De samtidige skriftlige kilder giver kun ganske få oplysninger om mordet. I Rydårbogen står under d. 22. november 1286: "Kong Erik blev dræbt på sit leje Stc Cecilie nat af dem han havde sat højest blandt sine egne folk, han fik 56 sår.

 

De få oplysninger om mordet og de forudgående begivenheder har givet anledning til mange forskellige teorier om motivet til mordet, og hvilke gerningsmænd der stod bag. Ved danehoffet i Nyborg i pinsen 1287 blev ni danske stormænd anklaget og dømt for mordet, men om det var de skyldige, der blev dømt, eller om der var tale om justitsmord, er svært at afgøre.

 

Mordet på Erik Glipping har gentagne gange været emne i folkeviserne, men også senere har de mystiske omstændigheder ved drabet været behandlet i litteraturen og malerkunsten. I folkevisetraditionen erstattes politiske motiver til mordet efterhånden med et elskovsmotiv. Baggrunden er her, at kongen forfører marsk Stigs hustru Ingeborg, mens marsk Stig selv fører krig for landet. I folkeviserne lokkes kongen til Finderup af Rane Jonsen under påskud af jagtmuligheder, og da natten falder på, søger de nattely i en lade i Finderup. Her myrdes den sovende konge med 56 sår af hætteklædte mænd.

 

Erik Glippings lig blev ført til Viborg Domkirke, hvor han blev begravet i en kiste af bly og træ, der nedsattes i en muret grav. I 1708 blev graven åbnet, og ved den store brand i Viborg i 1726 ødelagdes den næsten helt. En indskriftssten i korgulvet markerer stedet i dag.

 

Kort tid efter mordet på Erik Glipping blev der på stedet, hvor han blev dræbt, rejst et bodskapel. Der har været nogen tvivl om kapellets placering; man har ment, at ruinerne ved mindekorset stammer fra dette kapel, eller at Finderup kirke er identisk med bodskapellet. Udgravninger i kirken foretaget af Nationalmuseet i 1969 viste imidlertid, at kirken altid har været en almindelig sognekirke. Mindekorset står således på det rette sted.

 

 

I Grønbæk syd for Ans (Viborg Stift) ligger en ruin, som kaldes "Erik Glippings jagthus". Ruinen ligger i tilknytning til gården "Kongensgård" lige nord for kirken.

 

Ved ruinen står et skilt med følgende indskrift:

 

 

 

Kongensgård -

 

Erik Glippings jagthus

 

Mordet

 

Kongemordet i Finderup Lade hører til Danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder. Den 22 november 1286 - Skt. Cæcilie nat - blev kong Erik Glipping myrdet af ukendte gerningsmænd. Opklaret blev mordet aldrig, men marsk Stig Andersen og Rane Joensen blev udpeget som de hovedansvarlige.

 

Sagnet

 

Et lokalt sagn fortæller, at kongen overnattede her i Grønbæk i sit jagthus, natten inden han blev ført vild i skovene på vej til Viborg. Om natten søgte han så ly i kirkeladen i Finderup.

 

1½ km nordvest for Grønbæk findes en slugt. Om den fortæller samme lokale sagn, at her mødtes de sammensvorne og afsagde dødsdommen over kongen. Derfor kaldes stedet Domdal.

 

Ruinen

Ruinen er fundamentet til et hus med kælder. Det er opført i begyndelsen af 1200-årene af kampesten, som er lagt i grusblandet kalk. Huset har været omkring 11,5 x 7 m. Den solide byggemåde tyder på, at i det mindste en stormand har været bygherre. Oven på kælderen stod formentlig en bygning af bindingsværk eller træ - egnen var tidligere rig på ege- og bøgeskov.

 

Hvornår huset forsvandt ved man ikke. Da det i 1876 blev udgravet af Nationalmuseet fandtes ingen genstande til datering; kun "Skelettet af en stor, gammel Vildbasse". Der har sikkert været god jagt på vildsvin i skovene.

 

Om bygningen har været et jagthus, og om Erik Glipping har været her, kan ikke bevises; men givet er, at kongen rejste jævnligt mellem slottet i Skanderborg og tingbyen Viborg. Kongensgård i Grønbæk har været et passende sted at holde rast.

 

Kongensgård

 

 

Navnet Kongensgård kendes fra et pergamentdokument udfærdiget af dommeren på Lysgård herreds ting i 1444. Og i hvert fald siden slutningen af 1600-tallet har gårdens beboere brugt navnet Kongensgård. Det gør de stadig.

 

 

Den ældst kendte med navnet Kongensgaard fundet ved hjælp af kirkebogen for Grønbæk sogn (1730-1771) er Mickel Kongensgaard.

 

Mickel Kongensgaard døde 88 år gammel i 1767. Det vil sige, at han var født i 1679. Han var i øvrigt forfader til broder Bendix Riis.

 

 

 

Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er primært folkeviser

 

 

Marsti han udaf landet for

og vandt både hæder og ære:

hjemme blev kong Erik,

han lokket hans hjertenskære.

men fruen sidder i Sjælland,

så mangt der hun sørger.

 

Der kom ridende i den gård,

de munke i kappe grå.

De tøved ej ret så længe,

de vidste hvor kongen lå.

 

De stunge ham med svær og spyd,

de gav ham ingen frist.

Der de havde vejet den ædle herre,

så søgte hver til sin hest.

Ifølge folkevisen var der tale om et jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til kongemordet af politisk karakter, f.eks. kunne det have været Erik Glippings fjende, hertug Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv.

Erik Glipping havde fængslet ham på grund af nogle stridigheder om hertugens rettigheder.

 

Hertug Valdemar var potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af Erik Glippings død udfordre hans søn Erik Menved. Imidlertid blev hertug Valdemar efter mordet på Erik Glipping rigsforstander for Erik Glippings søn Erik 6. Menved, og hans formynder blev moderen dronning Agnes.

 

Dronning Agnes kunne også stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne til Erik Glippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for had af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent, og hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i drikkelag og forlyste sig med andre kvinder. Dronningen kunne have ønsket sin søn som ny konge og selv den magt, der var forbundet med at være formynder for en barnekonge.

 

Endelig kunne der være tale om kongens betroede, stormændene, der ønskede at gøre det af med en håbløs regent og foretog en rituel likvidering - Erik Glipping blev ifølge danehoffet myrdet med 56 dolkestik af 8 mænd.

 

Hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der dolkede kongen til døde, fordi hans opgave havde været at lokke kongen i en fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange. Et langt større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere mordet, Det kunne også være at en mand havde stukket ham 56 gange på vegne af de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand.

 

7-tallet er f.eks. det mest betydningsfulde tal i Bibelen, f.eks.

•De 7 dødssynder

•De 7 korsord

•Fadervors 7 bønner

• Skabelsens 7 dage

• Jesus uddriver 7 onde ånder

•7 er det fuldendte tal, et helligt tal etc.

 

Tro eller overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i retningen af en rituel likvidering, der skulle bringe landet held og fremgang.

 

Mordet på Erik Glipping, det sidste officielle kongemord i dansk historie, har siden været ét af dansk histories store mysterier, som har inspireret både historikere og digtere.

 

 

1: Der er så mange i Danmark,

 

som alle vil herrer være:

 

de ride dem til Ribe,

 

og lod dem klæder skære.

 

Nu stander landet i våde.

 

 

2: Så lod de dem klæder skære,

 

og alle i munkelige;

 

så red de dem op i land,

 

deres rette herre at svige.

 

3. De red i den bondes gård

 

med skarpe spær i hænde;

 

alle havde de grå kolhætter på,

 

at ingen mand dem kendte.

 

 

4: Så ginge de dem i laden ind,

 

de stedtes dennem på den lo;

 

vågen da lå den ædle herre,

 

han ville det ikke tro.

 

5: De stak ham gennem hærde,

 

stod ud af venstre side:

 

"Nu har vi den gerning gjort,

 

al Danmark bær´ for kvide."

 

 

6: Det da så den liden smådreng,

 

sin herre han lidde den kvide;

 

han lagde sadel på ganger sin;

 

han lod ikke længer lide.

 

 

7: Dronningen sidder i højeloft,

 

og ser hun ud så vide:

 

"Nu ser jeg den liden smådreng,

 

så hasteligt monne han ride.

 

8: Han rider nu min herres hest,

 

jeg ræddes for sorg og kvide;

 

råde Gud fader udi Himmerig,

 

hvor min kære herre monne lide."

 

 

9: Ind da kom den liden smådreng,

 

og sagde hende derfrå:

 

"Min herre han er i laden vej´t,

 

og alt landet står i våde.

 

 

10: Min herre er slagen ihjel,

 

Gud hans sjæl vel nåde!

 

Forvarer vel hin unge hertug Knud

 

al Danmark stander i våde.

 

 

11: "Det skal du have for tidingen,

 

dog de er ikke gode:

 

klæde og føde i kongens gård,

 

imedens vi lever både.

 

(...)

 

14: Det var unge hr. Marsti,

 

han rider i kongens gård;

 

ude stod danerkongen,

 

han var vel svøbt i mår.

 

 

15: "Hør du, unge hr. Marsti,

 

hvad jeg siger dig:

 

du skal udi leding i år

 

og føre mit banner for mig."

 

 

16: "Skal jeg fare af landen i år

 

og vove mit unge liv:

 

da vogter mig min væne hustru,

 

hun er så væn en viv."

 

 

17: Det svared unge kong Erik,

 

han smiler under skind:

 

"Hende skal ikke mere ad skade blive,

 

end hun var søster min."

 

(...)

 

29: Det var unge hr. Marsti,

 

han kom fra leding hjem;

 

så stærke var de tidinge,

 

der hannem gik igen.

 

 

30: Hjem kom unge hr. Marsti,

 

red ind i sin egen gård;

 

ikke ville skønne fru Ingeborg

 

stå hannem op igen.

 

(...)

 

33: "Den tid I ud af landen for,

 

da var jeg en ridders frue;

 

Nu er jeg bleven dronning I Danmark,

 

Det monne så lidet due.

 

(...)

 

36: Nu vil jeg aldrig søvnen sove

 

udi eders hvide arm;

 

førend I får vejet kong Erik,

 

som haver gjort mig den harm.

 

 

37: Hr. Marsti klæder sig og sine mænd

 

både i brynje og jern;

 

så rider han til landsting

 

og undsiger kongen der.

 

 

38: Det var unge hr. Marsti,

 

han går for kongen frem;

 

der hilser han al rigens råd,

 

så mangen ærlig mand.

 

 

39: Hr. Marsti står på breden ting,

 

og han begyndte at kære:

 

"Min hustru er med volde tagen,

 

derfor er jeg kommen here:

 

 

40: Jeg var mig af landen ude

 

og voved for riget mit liv;

 

hjemme sad I, kong Erik,

 

voldtog min væne viv.

 

(...)

 

43: I har voldtaget min væne hustru

 

og gjort mig det til møde;

 

I skal det vide, kong Erik,

 

I skal for hendes skyld dø.

 

(...)

 

89: "De stak ham ind ved højre arm

 

og ud ved venstre side;

 

I vogter vel det lidele,

 

alle Danmark bær for kvide.

 

 

90: De stak ham ind ved venstre aksel

 

og ud af højre arm;

 

I vogter vel det lidele barn

 

al Danmark bær for harm!"

 

 

- o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o - o- o- o- o- o- o- o- o -

 

Diverse historisk materiale

 

Fra det gamle Danmark

I Fra det gamle Danmark møder vi Kong Erik Glipping i en urolig nat. Den kun 27-årige konge føler sig udlevet i forhold til de fornøjelser og pligter, en konge kan dyrke. En fjern stjerne, Venus eller Mariastjernen, drager hans sind væk fra verden, indad og opad. Han suspenderer dagens forretninger og rider fra slottet til kysten fulgt af ungdomsvennen, præsten Sune. Besøget gælder deres fælles læremester, den gamle vender og troldkarl Grantze. På grænsen mellem vand og land, mellem præsten og troldkarlen og i en indre opbrudstemning slår begivenheden til. Den fisk, Grantze skal til at ryge og servere, rummer en fornem fingerring. Selskabet diskuterer dette enestående tilfælde. Sune fastslår, at ringen er i Sandhed en Gave fra Skæbnen selv, men han afstår fra at tyde tegnet. I stedet siger han: Dette ved jeg, at alle Begivenheder faar deres Betydning gennem de Menneskers Sindelag, som de rammer, og ingen udvortes Hændelse er den samme for to Mænd på Jorden. Sune ser nærmere på ringen med dens blå sten og genkender den som Fru Ingeborgs, hustru til Marsken Stig Andersen. Den er tabt under en sejltur ved Hjelm, som Sune deltog i, samlet op af en fisk, som gik under båden. Jf. ’Den blå historie’ fra Den unge Mand med Nelliken. Det besynderlige tilfælde skaber overmodsfantasier hos Kongen, men også billeder af den berømmede smukke Fru Ingeborg med de blå øjne. Historien slutter med Grantzes flertydige ord: Se, Herre! Fisken har svømmet og er blevet fanget, nu er den ristet og tilberedt. Nu staar der kun tilbage for dig Herre, at æde den. Tiden er inde, dit Maaltid venter på dig.

Få måneder senere dræbes Kong Erik Glipping i Finderup Lade, som de fleste nok ved. Marsk Stig Andersen og en række andre adelsmænd anklages for mordet. Motivet bag mordet er formentlig et magtopgør, men folkelige kilder har også tilskrevet Stig Andersen et jalousimotiv.

 

 

En historie fortæller ("Fablen om ridder Ildrød")

En af dem som deltog i mordet på kong Erik Glipping var ridder Knut Knutson Kagge. Han var en grim og berygtet mand og havde givet den værgeløse konge 7. stik, og det sidste ramte kongen i hjertet. Af kong Erik var Kagge blevet omtalt med særlig kærlighed og nåde, og da kongen blandt sine mordere genkendte Kagge skulle han have sagt: Kagge er du en ærlig ridder, så hjælp mig.

 

Men slynglen Kagge svarede med at tildele kongen et hug over den fremstrakte hånd, så han sank magtesløs til jorden idet han sagde: "Ve dig Kagge! Guds straf nedkalder jeg over dig. Mordet blev fuldbyrdet, og i natten skygge hastede ridderne af sted på deres heste. Men deres navne blev snart kendt og de selv blev erklæret fredløse. Deres fædrene gods blev inddraget til kronen, end ikke deres hustruer fik lov at beholde deres arv. Under ledelse af Marsk Stig Andersen Hvide, byggede de sig borge på de danske småøer, samt på kysten af Halland.